Interlude - Hong Kong

Dråberne driver dovent ned ad bladene

Den fugtige mulder den strømmer om et væksthus under sommeren

Et koldt glas hvidvin i en velduftende have er alt han drømmer om

Melankoliens sidste stund i solnedgangen før efteråret

Ved marmor springvandet man så ofte har opsøgt for at mindes varmens

forgængelighed

En nøgen krop under hvide vindueskarme

Hendes svundne smil hvorved man forstår situationens omfang og ulykkelige udfald

Det mindes mange farver, men hun er altid at finde mellem violet og blå

Orange bliver til rødt

Og i glassets genskær ser hans sig selv synk ned på skamlen

For en stund pusler han rundt i køkkenet

Så går han ind og lægger sig

The drops drift lazily down the leaves

The moist mulch it flows around a greenhouse during the summer

A cold glass of white wine in a fragrant garden is all he dreams of

The last moment of melancholy in the sunset before autumn

By the marble fountain you have so often sought out to remember the warmth

impermanence

A naked body under white windowsills

Her bygone smile by which one understands the magnitude of the situation and the unfortunate outcome

It brings to mind many colors, but she is always to be found between violet and blue

Orange turns to red

And in the glare of the glass, his sees himself sunk down on the stool

For a moment he fiddles around the kitchen

Then he goes in and lies down