Sorgens Taage - Gespenst

En tåge har sænket sig over mit sind

Med sig den bringer en sorg

Alt omkring mig overvældes

Og fryser mig fast til jorden

Som jeg dækkes af rim

Og min krop bliver stiv

Ser jeg ej mere af verden

Tiden fortærer mit minde

Mens tomheden sætter ind

I tomhedens skygge er alting stille

Foruden de dødes ekko

Båret af væsner I tågens vold

Den favner din sjæl og gør den kold

De rejser på stier ej set eller hørt

Blot følt I de sidste stunder

Og bringer et varsel om død til vor dør

Mens porten lukkes og det hinsides oprinder

Imellem verdener vandrer de

Efter livet skuler de

I tomhed er de bundet

Tynget af længsel

Hvad de ser giver dem intet

Blot en mur af stemmer

Der skriger uden mening

A fog has descended over my mind

With it it brings a grief

Everything around me is overwhelmed

And freezes me to the ground

As I am covered in rhyme

And my body gets stiff

I see no more of the world

Time consumes my memory

While emptiness sets in

In the shadow of emptiness, everything is quiet

In addition to the echoes of the dead

Carried by creatures in the violence of the fog

It embraces your soul and makes it cold

They travel on paths not seen or heard

Just felt in the last moments

And brings a warning of death to our door

While the gate closes and it beyond originates

Between worlds they wander

After life, they school

In emptiness they are bound

Burdened by longing

What they see gives them nothing

Just a wall of voices

There is screaming without meaning