Min Sjael Raadner - Gespenst

At afvige fra livets sti

Og rejse ind I mørke

Tvunget I frygtens lænker

Der venter tomhedens tørke

En byrde at bære alene

Som langsomt knækker din vilje

Med tårene flyder dit aldrene håb

Og intet skal mere bestå

Faret vild I glemslen

Fortvivlet ser jeg på

Imens min sjæl må rådne

Og ånden min forgå

Forbandet være min sjæl

Fra evighedens fødsel

Forbandet være min sjæl

Til tidens sidste glimt

Afstødt af mit sind

Der er intet mere tilbage

Vejen til forfald

Er livets sidste plage

To deviate from the path of life

And travel into the dark

Forced In the chains of fear

The drought of emptiness awaits

A burden to bear alone

Which slowly breaks your will

With tears flows your ages of hope

And nothing should last any longer

Get lost in oblivion

Desperate, I look on

Meanwhile my soul must rot

And my spirit perish

Cursed be my soul

From the birth of eternity

Cursed be my soul

To the last glimpse of time

Rejected by my mind

There is nothing left

The road to decay

Is the last torment of life