Sommerfugl - Ataf

For evigt mærket en — del af hjertet

Vil altid føles hul

Du prøver gemme det, du vil glemme det

Ved at holde det skjult

Men jeg kan høre dig og forsøger bare

På at synge din blues, for

Du' en sommerfugl

Så spred dine vinger ud

Slaget rammer hendes kind, lammer hendes sind

For hun havde aldrig nogensinde troet, han ville slå hende igen

Nu hun paralyseret — ude af stand til at reagere

Hendes mands dominans gør hende tam og dresseret

Underkuet, følelsen brænder under huden

Sjælen skriger — hun er i åndeligt underskud

Knust samler hun skårene fra det krus

Han smadrede på vej ud af det her hus bygget på blues

Hun ser spørgsmålstegn i sin drengs øjne

Skal hun fortælle ham sandheden eller fylde ham med løgne

Hun gør det sidste, for det' klart det nemmeste

Overbevist om, at drengen nok ska' glemme det

Men forgæves — hendes ansigt er alt for hævet

Og det ikke første gang, hun er blevet tævet

Men hun lader som om, intet er hændt

For snart er klokken fem — så kommer han hjem igen

For evigt mærket — en del af hjertet

Vil altid føles hul

Du prøver gemme det, du vil glemme det

Ved at holde det skjult

Men jeg kan høre dig og forsøger bare

På at synge din blues, for

Du' en summerfugl

Så spred dine vinger ud

Jeg har forsøgt, men nogle ting kan ikk' forklares

De skal erfares, før de åbenbares

Man må gi' folk den tid, det ta’r

Før de er parate og åbne for alle de gode råd, man har

Desværre er hendes selvværd bedøvet

Hun ligger ned i støvet — er usikker ked og bedrøvet

Hun har vænnet sig til at være underdanig

Hans ord smælder, når han skælder, men hun smiler som sædvanlig

Ka'' gemme sit hjerte, men ikke de grå hår

Og dybe rynker, der bekræfter hendes sorg

Dette spejlbillede gør, at hun ikk' længere kan lyve

Hun må bryde skallen, bruge sine vinger, så hun ka' flyve

For evigt mærket — en del af hjertet

Vil altid føles hul

Du prøver gemme det, du vil glemme det

Ved at holde det skjult

Men jeg kan gøre dig og forsøger bare

På at synge din blues, for

Du' en sommerfugl

Så spred dine vinger ud

Og du må ikk' gi' op (du må ikk' gi' op)

Og du må ikk' sige stop (du må ikk' sige stop)

Så rejs dig blot (så rejs dig blot)

Det går jo nok (det går jo nok)

Og du må ikk' gi' op (du må ikk' gi' op)

Og du må ikk' sige stop (du må ikk' sige stop)

Så rejs dig blot, det går jo nok

Du ved jo godt, hvad der skal til

Hun går ikk' længere i blinde nu

Er en anden kvinde nu med gejsten og lysten til at vinde nu

Og hun stråler — der' ingen mand, der råber

Er ikk' længere begrænset, kan ikk' længere bremses

Står ikk' længere det samme sted — hun er kommet videre

Selvom mindet til tider stadig springer frem og bider

For hendes kamp har været stor — det har sat sine spor

Jeg hendes førstefødte, hun er min mor

For evigt mærket — en del af hjertet

Vil altid føles hul

Du prøver gemme det, du vil glemme det

Ved at holde det skjult

Men jeg kan gøre dig og forsøger bare

På at synge din blues, for

Du' en sommerfugl

Så spred dine vinger ud

Forever marked a — part of the heart

Will always feel hollow

You try to save it, you want to forget it

By keeping it hidden

But I can hear you and just trying

On singing your blues, for

You' a butterfly

So spread your wings

The blow hits her cheek, paralyzes her mind

Because she never thought he would hit her again

Now she paralyzed — unable to react

Her husband's dominance makes her tame and dressed

Subdued, the feeling burns under the skin

The soul screams — she is in spiritual deficit

Devastated, she collects the shards from that mug

He smashed his way out of this house built on the blues

She sees question marks in her boy's eyes

Should she tell him the truth or fill him with lies

She does the latter, because it's clearly the easiest

Convinced that the boy will probably forget it

But in vain — her face is way too swollen

And it's not the first time she's been beaten

But she pretends nothing has happened

Because soon it will be five o'clock — then he will come home again

Forever marked — a part of the heart

Will always feel hollow

You try to save it, you want to forget it

By keeping it hidden

But I can hear you and just trying

On singing your blues, for

You' a summer bird

So spread your wings

I have tried, but some things cannot be explained

They must be experienced before they are revealed

You have to give people the time they need

Before they are ready and open to all the good advice you have

Unfortunately, her self-esteem is numb

She lies down in the dust — is uncertain sad and sorrowful

She has gotten used to being submissive

His words slur when he scolds, but she smiles as usual

Ka'' hide his heart but not the grey hairs

And deep wrinkles that confirm her grief

This mirror image means that she can no longer lie

She must break the shell, use her wings so she can fly

Forever marked — a part of the heart

Will always feel hollow

You try to save it, you want to forget it

By keeping it hidden

But I can do you and just try

On singing your blues, for

You' a butterfly

So spread your wings

And you mustn't give up (you mustn't give up)

And you can't say stop (You can't say stop)

So just get up (just get up)

It's okay (it's okay)

And you mustn't give up (you mustn't give up)

And you can't say stop (You can't say stop)

So just get up, it's all right

After all, you know what it takes

She no longer walks blindly now

Is a different woman now with the spirit and desire to win now

And she shines — there's no man shouting

If ikk' is no longer limited, ikk' can no longer be slowed down

Standing no longer in the same place — she has moved on

Although at times the memory still jumps out and bites

Because her struggle has been great — it has left its mark

I her firstborn, she is my mother

Forever marked — a part of the heart

Will always feel hollow

You try to save it, you want to forget it

By keeping it hidden

But I can do you and just try

On singing your blues, for

You' a butterfly

So spread your wings