Det' For Sent Nu - Ataf

Yeah mand, helt uden facade

Det' min gade-balade

Det' for sent nu, mit hjerte føles som sten nu

Spar mig, la' vær med at forklare mig, bar' la' mig være alene nu

Foran spejlet, har bidt alle mine negle ned

Tungt trippende over alle de gange jeg forfejlede

I at være en god mand, han nægtede at blomstre

Jeg voksed' op og blev et skizofrent monster

Med en ånd der er splittet som verden

Jeg leder efter min' personligheder, så jeg ka' lær' at behersk' dem

Men farer vildt i mit indre i labyrinter

Som rummer alle de ting, jeg helst ikk' vil erindre

For det forhindre mig i at finde mig selv

Bli’r jeg ved på denne måde, vil jeg tænk' mig ihjel

Så fuck det hele mand, jeg må slappe af

Jeg ruller en stor fed phillie blunt, jeg kan bappe af

Inhalerer, eskaperer min bitterhed

Min tro på min skaber vender tilbage som selvsikkerhed

Jeg ligger ned, lytter til nattens tomhed

Jeg er ikke alene, jeg har jo min ensomhed

Og for en stund bevarer jeg forstanden

Og stemmerne i mig skriger ikk' længere i munden på hinanden

Det' for sent nu

Det' for sent nu, mit hjerte føles som sten nu

Det' for sent nu

Jeg er den, jeg er

Det' for sent nu

Det' for sent nu, mit hjerte føles som sten nu

Det' for sent nu

Jeg er den, jeg er

Som barn ku' pædagogen ikk' forklare mine tegninger

Senere ku' psykologen ikk' afklare mine fortrængninger

De var blinde, ku' ikk' se ind i mit sind

Min egen konklusion, det' et deprivations syndrom

Syg i roen, med andre ord en forbandet

Andengenerationsnydansker-et-eller-andet

Mine følelser blandet, skitzofrid individ

Min sjæl deler sig, jeg ka' ikk' vælge side så skrid

Lad mig få sindsro, har nu rullet pind to

En fucked up vane, men god damn, hvor er den indgroet

Det er ikk' kun mig der er tusinde andre

Dansker og indvandrer' med samme laster og tanker

Med en sorg der banker i takt med vores puls

Hovedkulds smadrer det vores hjerne og vores korpus

Den indre is vil aldrig tø

Jeg sejler min egen sø, til den dag jeg ska' dø

Det' for sent nu

Det' for sent nu, mit hjerte føles som sten nu

Det' for sent nu

Jeg er den, jeg er

Det' for sent nu

Det' for sent nu, mit hjerte føles som sten nu

Det' for sent nu

Jeg er den, jeg er

Inden i mig er der en nostalgi, der skriger

Som Edvard Munchs malerier

Det' mit livs melodi, en bittersød symfoni

Komponeret over min indre disharmoni

Min mani vil forbli', for ser du

Der' noget der holder den fast indeni

Og denne energi skaber den, jeg er

Denne energi dræber den, jeg er

Det' for sent nu

Det' for sent nu, mit hjerte føles som sten nu

Det' for sent nu

Jeg er den, jeg er (det' ligemeget, bar' la' mig være alen' nu)

Det' for sent nu

Det' for sent nu, mit hjerte føles som sten nu

Det' for sent nu

Jeg er den, jeg er (det' ligemeget, bar' la' mig være alen' nu)

Det' for sent nu

Det' for sent nu, mit hjerte føles som sten nu

Det' for sent nu

Jeg er den, jeg er (det' ligemeget, bar' la' mig være alen' nu)

Det' for sent nu

Det' for sent nu, mit hjerte føles som sten nu

Det' for sent nu

Jeg er den, jeg er (det' ligemeget, bar' la' mig være alen' nu)

Yeah man, completely without a facade

That's my street trouble

It's too late now, my heart feels like stone now

Spare me, don't explain to me, bar' leave me alone now

In front of the mirror, have bitten all my nails down

Heavy tripping over all the times I failed

In being a good man, he refused to flourish

I grew up to be a schizophrenic monster

With a spirit as divided as the world

I'm looking for my personalities so I can learn to master them

But getting lost in my interior in labyrinths

Which contains all the things I'd rather not remember

Because it prevents me from finding myself

If I keep going like this, I'll kill myself

So fuck it man, I need to relax

I roll a big fat phillie blunt I can bap off

Inhaling, escaping my bitterness

My faith in my creator returns as self-assurance

I lie down, listening to the emptiness of the night

I am not alone, I have my loneliness

And for a while I keep my sanity

And the voices in me no longer scream at each other

It's too late now

It's too late now, my heart feels like stone now

It's too late now

I am who I am

It's too late now

It's too late now, my heart feels like stone now

It's too late now

I am who I am

As a child, the teacher couldn't explain my drawings

Later, the psychologist could not clarify my repressions

They were blind, unable to see into my mind

My own conclusion, it' a deprivation syndrome

Sick in rest, in other words a cursed one

Second-generation New Danes-something-or-other

My feelings mixed, schizophrenic individual

My soul is divided, I can't choose a side, so step

Let me have peace of mind, have now rolled stick two

A fucked up habit, but damn, how ingrained it is

It's not just me, there are thousands of others

Danes and immigrants' with the same vices and thoughts

With a sadness that beats with our pulse

Headlong, it smashes our brain and our corpus

The inner ice will never thaw

I sail my own lake until the day I die

It's too late now

It's too late now, my heart feels like stone now

It's too late now

I am who I am

It's too late now

It's too late now, my heart feels like stone now

It's too late now

I am who I am

Inside of me there is a nostalgia that screams

Like Edvard Munch's paintings

It' the melody of my life, a bittersweet symphony

Composed over my inner disharmony

My mania will remain', for you see

There's something holding it inside

And this energy creates who I am

This energy is killing who I am

It's too late now

It's too late now, my heart feels like stone now

It's too late now

I am who I am (nevertheless, let me be alone now)

It's too late now

It's too late now, my heart feels like stone now

It's too late now

I am who I am (nevertheless, let me be alone now)

It's too late now

It's too late now, my heart feels like stone now

It's too late now

I am who I am (nevertheless, let me be alone now)

It's too late now

It's too late now, my heart feels like stone now

It's too late now

I am who I am (nevertheless, let me be alone now)