Til Døden Os Skiller - Undergang

Død, begravet, rådden, glemt

Af de fleste, men ikke af mig

Ligger i kisten, i den sorte muld

Uforstyrret hvile er intet jeg kender til

Til døden os skiller

Og meget længere

I nattens fugtige mørke bevæger jeg mig ud

I min jagt på at få dig tilbage

Ligger i kisten i den sorte muld

Uforstyrret hvile er intet jeg knder til

Spadestik runger i mørkt på den forladte kirkegård

Kistens låg brydes op og jeg smiler morbidt ved synet af dit rådne fjæs

Gemt i et skab

Hængt op på kroge

Ligvæske drypper lystigt

Spadestik runger i mørket på den forladte kirkegård

Kistens låg brydes op og jeg smiler morbidt ved synet af dit rådne fjæs

Rådden lyst

Altid opsøgende

Til døden os skiller

Og meget længere

Dead, buried, rotten, forgotten

By most, but not by me

Located in the coffin, in the black soil

Uninterrupted rest is nothing I know of

Until death do us part

And much longer

In the damp darkness of the night, I move out

In my quest to get you back

Located in the coffin in the black soil

Uninterrupted rest is nothing I can relate to

The sod resounds in the dark in the abandoned cemetery

The lid of the coffin breaks open and I smile morbidly at the sight of your rotten face

Filed in a closet

Hanged on hooks

Body fluid drips merrily

Spades resound in the dark of the abandoned cemetery

The lid of the coffin breaks open and I smile morbidly at the sight of your rotten face

Rotten desire

Always outreach

Until death do us part

And much longer