Spigrene - Svartsot

Jeg så på da sygdommen kom

Jeg så på da den fordærvede vores land

Jeg så på og var forfærdet

Så på og var som lammet

Da sygdommen kom

Jeg stod tavs da folk skreg for hjælp

Jeg stod tavs da jeg var ræd for at dø

Jeg stod tavs lidt for ofte

Stod tavs lidt for længe

Da folk skreg for hjælp

Gud har dømt os til døden

Gud har dømt os til døden

O!

Gud har dømt os til døden

Skal vi så dø ligesom dem?

Skal vi så i helvede brænde?

Skal vi så bukke under for pestilensen

Og dø ligesom dem?

Vi spærrede dem inde i deres hjem

Vi spærrede dem inde for at dø

Vi spærrede de karske ind med de syge

Ja, inde i deres hjem

Vi har dømt dem til døden

Vi har dømt dem til døden

O!

Vi har dømt dem til døden

Jeg græd da bylderne kom

Jeg græd da mine børn blev syge

Jeg græd af hjertesorg, græd for vores sjæle

Da bylderne kom

Jeg lyttede da de spærrede os inde

Jeg lyttede da både kone og børn døde

Jeg lyttede i ensomhed, lyttede til mørket

Da de spærrede os inde

I watched as the disease came

I watched as it corrupted our country

I watched and was horrified

Looked at and was like paralyzed

When the disease came

I stood silent as people screamed for help

I stood silent as I was afraid to die

I stood silent a little too often

Stood silent a little too long

When people screamed for help

God has condemned us to death

God has condemned us to death

ISLAND!

God has condemned us to death

Are we going to die like them?

Are we going to burn in hell then?

Shall we then succumb to the plague

And die like them?

We locked them inside their homes

We locked them up to die

We locked up the barren with the sick

Yes, inside their home

We have sentenced them to death

We have sentenced them to death

ISLAND!

We have sentenced them to death

I cried when the boils came

I cried when my children got sick

I wept with heartache, wept for our souls

When the images came

I listened as they locked us inside

I listened when both wife and children died

I listened in solitude, listening to the darkness

When they locked us inside