Tre Breve - Per Vers, Annisette

Når skæbnen kalder er der mødepligt

Og når den kalder i den alder hvor man har det så'n lidt udødeligt

Så flygter man fra Gilleleje

Og sit visselulle liv fuld af villavejs-stilleleg

Hellere rebeller med en sag end en hverdag

Der dræber dig langsomt som en sang fra Roberta

Han var nitten, lige begyndt at fjolle med piger

Han drog afsted en sommerdag med Hold Fire

«Det her, dét er livet, mor» — stod i det første brev

Som han underskrev «Ham der gi’r de onde tæv!»

Og i brev nummer to spillede han næsten lige så smart

Det tredie brev var allerede mere desperat:

«En hilsen her tre kilometer øst for Bagdad

Har aldrig haft så meget lyst til et havbad

Nu må det gerne slutte

Det var så fedt dengang vi gik fra rekrut til rigtig krudt

Men Egil er død, og Rasmus humper på krykker

Så vi bomber og pløkker dem i stumper og stykker

Det ‘som om at rende rundt i en runde af Resident Evil

Bush tabte valget og blev præsident alligevel

Og jeg kan ikke se den endelige sejr

Og om natten drømmer jeg om for friendly fire

Og jeg tror ikk' der ville være en eneste soldat

Heromkring hvis Irak ikke var en oliestat

Nå, ikke mere om politik

De påstår det går fremad, jeg håber det holder stik

Hvis det viser sig at vi ikke rigtig gør en forskel

Er vi stadig sikre på at få nogen historier at fortælle

Så hils hele den store familie

Og mor, du ved du si’r at jeg altid har fået min vilje

Nu ska' du høre min sidste

Hvis det brister er det gruppen der skal bære min kiste

Hvis jeg skal i jorden, spil den med Leonard Cohen

Jo tættere det ‘på, jo stærkere bli’r man i troen — vi ses!»

Men der kom aldrig et fjerde brev fra Fallujah

De bar ham ud til «Halleluja»…

Halleluja, Halleluja, Halleluja, Halleluja

Annisette Koppel:

Min skat, du ved jeg har været her før

Jeg kender det her værelse, jeg åbnede den dør

Levede her alene før jeg lærte dig at kende

Jeg har set dig marchere under flag og sang

Men kærlighed er ikke en sejrsgang

Det er et koldt og et knust halleluja

Måske er der en Gud et sted

Men alt hvad jeg lærte af kærlighed

Er hvordan man piner livet ud af sig selv

Det her er ikke et klageråb

En udbrændt pilgrims sidste håb

Det er et koldt og det er et ensomt halleluja

Jeg gjorde mit bedste, det lidt jeg ku' gøre

Ved ikke hvad jeg følte men prøvede at røre

Det er sandt hvad jeg siger, kom ikke her for at svigte

Og selvom så det hele gik galt

Vil jeg stå foran sangens herre en dag

Med intet andet end et halleluja

When fate calls, there is an obligation to meet

And when it calls at the age where you feel a bit immortal

Then you flee from Gilleleje

And his little life full of villavejs quiet play

Better rebels with a cause than an everyday

That kills you slowly like a song from Roberta

He was nineteen, just starting to fool around with girls

He set off one summer day with Team Four

«This, this is life, mother» — read the first letter

As he signed "To him who gives the evil bitches!"

And in letter number two he played almost as smartly

The third letter was already more desperate:

«A greeting here three kilometers east of Baghdad

Never wanted so much for a sea bath

It must end now

It was so cool when we went from recruit to real gunpowder

But Egil is dead and Rasmus limps on crutches

So we bomb and pick them to bits and pieces

It's like running around in a round of Resident Evil

Bush lost the election and became president anyway

And I don't see the final victory

And at night I dream of friendly fire

And I don't think there would be a single soldier

Around that if Iraq wasn't an oil state

Well, no more about politics

They claim it's moving forward, I hope it's true

If it turns out we're not really making a difference

Are we still sure to get any stories to tell

So say hello to the whole big family

And mom, you know you say I always got my way

Now you will hear my last

If it breaks, it is the group that will carry my coffin

If I'm going to die, play it with Leonard Cohen

The closer it gets, the stronger you become in your faith — we'll see each other!"

But a fourth letter from Fallujah never came

They carried him out to "Hallelujah"…

Hallelujah, Hallelujah, Hallelujah, Hallelujah

Annisette Koppel:

My baby, you know I've been here before

I know this room, I opened that door

Lived here alone before I got to know you

I have seen you march under flag and song

But love is not a victory walk

It is a cold and a broken hallelujah

Maybe there is a God somewhere

But everything I learned from love

Is how to torture the life out of yourself

This is not a complaint

A burnt-out pilgrim's last hope

It's a cold and it's a lonely hallelujah

I did my best, the little I could do

Don't know what I felt but tried to touch

It's true what I say, don't come here to fail

And even then it all went wrong

Will I stand before the lord of song one day

With nothing but a hallelujah