Tvesind - MØL

Jeg æder af kundskaben træ

Jeg æder dit ord og min sorg

Fang mig før tabet

Før bitterhed indhenter mig

Jeg æder af kundskabens træ

Jeg æder og blotter din skam

Fanget I vished

I afmagtens krampagtige tag

Min styrke er sårbar

Lægger mig

Blottet, blodig

I live og varm

Min styrke er vished

Tvinger mig ned

Med skyggens vægt

Jeg æder

Jeg æder

Jeg æder

Jeg æder

Jeg æder

Jeg æder

Jeg æder

Jeg æder

Jeg æder af kundskabens træ

Jeg æder mit mod af din mund

Fanget I afsked

Med en verden

Der fængsler med lovord og larm

Den samme hånd der bar mig

Den samme hånd der kvæler alt

(Du kvæler alt)

Den samme hånd der skærmer

Den samme hånd jeg frygter I dag

(Jeg frygter I dag)

Den samme hånd der gav mig liv

Den samme hånd der splitter ad

(Du splitter ad)

Du bryder dit løfte igen

Du bryder dit løfte igen

Mit livsmod

Det svinder

I mismod

Når den evige kærlighed dør

Mit livsmod

Det svinder

I mismod

Når den evige kærlighed slår

Når den evige kærlighed dør

Jeg æder

Jeg æder

Jeg æder

Jeg æder af kundskaben træ

Jeg river mig selv I min sorg

Skjuler mit afsavn

Fra en omsorg fortjent af troskabens kald

Jeg lænkes til kundskaben træ

Jeg lænkes til faderløs trøst

Et anker I fortid

Med din byrde af svigt og hemmelig alarm

Jeg hænger fra kundskaben træ

Jeg hænger fra kronen af rust

Synker I mismod

I sumpen af min andægtigheds værd

Jeg hænger fra ondskabens træ

Jeg kvæler mig selv I min sorg

Blændet af vished

I erkendelsers ubarmhjertige skær

Den samme hånd der bar mig

Den samme hånd der kvæler alt

(Du kvæler alt)

Den samme hånd der skærmer

Den samme hånd jeg frygter I dag

(Jeg frygter I dag)

Den samme hånd der gav mig liv

Den samme hånd der splitter ad

(Du splitter ad)

Du bryder dit løfte igen

Du bryder dit løfte igen

Mit livsmod

Det svinder

I mismod

Når den evige kærlighed slår

Mit livsmod

Det svinder

I mismod

Når den evige kærlighed dør

Når den evige kærlighed dør

I eat from the tree of knowledge

I eat your word and my sorrow

Catch me before the loss

Before bitterness overtakes me

I eat from the tree of knowledge

I eat and bare your shame

Trapped In Certainty

In the convulsive hold of impotence

My strength is vulnerable

Puts me to bed

Naked, bloody

Alive and warm

My strength is certainty

Forces me down

With the weight of the shadow

I eat

I eat

I eat

I eat

I eat

I eat

I eat

I eat

I eat from the tree of knowledge

I eat my courage from your mouth

Caught in parting

With a world

There prisons with words of praise and noise

The same hand that carried me

The same hand that chokes everything

(You choke everything)

The same hand that shields

The same hand I fear Today

(I fear Today)

The same hand that gave me life

The same hand that splits apart

(You're splitting apart)

You break your promise again

You break your promise again

My courage

It's dwindling

In disappointment

When eternal love dies

My courage

It's dwindling

In disappointment

When eternal love strikes

When eternal love dies

I eat

I eat

I eat

I eat from the tree of knowledge

I tear myself In my grief

Hiding my deprivation

From a care deserved by the vocation of fidelity

I am chained to the tree of knowledge

I am chained to fatherless comfort

An anchor in the past

With your burden of failure and secret alarm

I hang from the tree of knowledge

I am hanging from the crown of rust

Do you sink into discouragement

In the swamp of my devotion worth

I hang from the tree of evil

I suffocate myself In my grief

Blinded by certainty

In the relentless glare of realizations

The same hand that carried me

The same hand that chokes everything

(You choke everything)

The same hand that shields

The same hand I fear Today

(I fear Today)

The same hand that gave me life

The same hand that splits apart

(You're splitting apart)

You break your promise again

You break your promise again

My courage

It's dwindling

In disappointment

When eternal love strikes

My courage

It's dwindling

In disappointment

When eternal love dies

When eternal love dies