Uanset Hvad I Siger - Clemens

Det er lidt utroligt, hvor meget lort man skal høre på

Hvor mange der stiller sig i vejen, for det man forsøger på

I ku' lig’så godt la' vær', for vi kører på

— er stadig derude, hvor kun få tør at gå

I reagerer, som I altid har gjort

Det blev lidt stort, en smule efterspurgt, så I snakker lort

Men jeres meninger bli’r mere og mere uinteressante

Jeg er efterhånden ved at blive vant til jante

Jeg ved, at en person der har travlt med andre

I virkeligheden helst ser sin egen situation forandret

Alle skal være lige, og flere prøver at stoppe dig

I stedet for at ta' fat i sig selv — prøve at oppe sig

Det er synd og skam for de, der kan deres kram

For stiller man sig frem, tror I man er nem at ramm'

For det er lettere at rive ned end at bygge op

Man er nød' til at blive ved, hvis man vil rykke op

Så uanset hvad I si’r — hvor uforstående I stirr’r

Uanset om pressen skrig’r — hvor fornærmede I bli’r

Hvor mange knubs det gi’r, at ville lave lidt papir

— I får os aldrig til at skifte gear

Jeg sagde, uanset hvad I si’r — hvor uforstående i stirr’r

Uanset om pressen skrig’r — hvor fornærmede I bli’r

Hvor mange knubs det gi’r, at ville lave lidt papir

— I får os aldrig til at skifte gear

Der er en sjov tendens i dette land

Den ene halvdel er beskæftiget med at rette den and’n

Så vi kan alle rende rundt og hakke på hinand’n

I stedet for at man støtter dem, man er iblandt

I det de finder interessant — det er vel det, de bedst kan

Denne hakken tynder helt sikkert ud i bestand’n

Af folk der tør forfølge det, de føler kærlighed for

Og ofre det det koster at få færdigheder

Når verden er utaknemmelig — og folk pludselig bli’r væmmelig'

Hvis man har svært ved at holde det, at man er god til noget, hemmeligt

Så billedet af vor tids kulturscene er mindre nuanceret

Og sprudlende frodigt end det ku' ha' været

Det er ærgerligt, at den ene ikke under den anden succes

For så er der længere tid imellem, at man ser noget nyt ske

I et land der i forvejen er så overdrevet fredeligt

At det grænser til at være direkte kedeligt

En grå plet på min globus — hallo, det er snart år 2 tus

Jeg må holde min mission i fokus

Du kender ikke min person, min mission eller min art

Ved ikke, hvor mange mennesker jeg har truffet, siden tingen tog fart

Hvilke omkostninger det har at spille min part

Så lig’så snart du ikke forstår, hvad jeg mener, er jeg for smart

Måske siger jeg ting for hårdt, eller ogs' er du for sart

Jeg har ikke skiftet karakter siden lortets start

— Men der var jeg bare ikke lig’så kendt

Så dér kom du ikke hen og ville være min ven

TÆNK — du sendte mig ikke engang et blink

Nu prøver du at score gratis drinks og professionelle vink

Det bør du la' vær' med — det kan sgu gøre mig fornærmet

Den ene råber mig i fjæset, den anden hiver mig i ærmet

Chill — jeg ved, hvad jeg vil, og hvor jeg kommer fra

Så jeg vil skide på din kommentar, om hvad du synes om mig, nar

Lad mig fortælle hvad der gemmer sig i denne rods ho’d

Som sagt på første album træder vi ind i en ny period'

68'erne er selv blevet dem, de gjorde oprør imod

Tilbage står den glemte generation- nyt blod

Og det må være min pligt at give dem nyt mod

It's kind of unbelievable how much crap you have to listen to

How many stand in the way of what you are trying to do

You'd better let it go, because we're moving on

— is still out there where few dare to go

You are reacting as you always have

It got a little big, a little in demand, so you guys are talking shit

But your opinions are becoming more and more uninteresting

I'm gradually getting used to jante

I know that a person who is busy with others

In reality prefers to see one's own situation changed

Everyone must be equal, and several try to stop you

Instead of beating yourself up — try to pick yourself up

It is a sin and shame for those who know their hugs

Because if you stand up, you think you're easy to hit'

Because it is easier to tear down than to build up

You have to keep going if you want to move up

So no matter what you say — how uncomprehending you stare

No matter if the press screams — how offended you will be

How many hugs it gives to want to make some paper

— You never make us change gears

I said, no matter what you say — how uncomprehending you stare

No matter if the press screams — how offended you will be

How many hugs it gives to want to make some paper

— You never make us change gears

There is a funny trend in this country

One half is busy fixing the other

So we can all run around and pick at each other

Instead of supporting those you are among

In what they find interesting — I guess that's what they do best

This hoe is definitely thinning out the stock

Of people who dare to pursue what they feel love for

And sacrifice what it costs to gain skills

When the world is ungrateful — and people suddenly turn nasty'

If you have difficulty keeping the fact that you are good at something a secret

So the picture of the cultural scene of our time is less nuanced

And exuberantly lush than it could have been

It's a shame that one doesn't succeed the other

Because then there is a longer time between seeing something new happen

In a country that is so excessively peaceful in the first place

That it borders on being downright boring

A gray spot on my globe — hello, it's soon to be the year 2 thousand

I must keep my mission in focus

You don't know my person, my mission or my species

Don't know how many people I've met since the thing took off

What is the cost of playing my part

So as soon as you don't understand what I mean, I'm too smart

Maybe I say things too harshly, or maybe you're too delicate

I haven't changed character since the shit started

— But I just wasn't as well known there

So you didn't come there and want to be my friend

THINK — you didn't even send me a wink

Now you're trying to score free drinks and pro tips

You should leave it at that — it might offend me

One yells at my face, the other tugs at my sleeve

Chill — I know what I want and where I'm coming from

So I'm going to shit on your comment about what you think about me, fool

Let me tell you what's in this root's ho'd

As said on the first album, we are entering a new period'

The 68ers have themselves become what they rebelled against

What remains is the forgotten generation - new blood

And it must be my duty to give them new courage