Poesi Jeg Selv Forstår - Balthasar

Det er så nemt at skrive poesi man selv forstår

Det har du sikkert selv også gjort siden du var elleve år

Tingene ændrer sig dog

Jeg går fra at være en knægt der skrev sin indre verden væk med blæk for sjov

Til at være ham der tænker på hvad der venter i morgen

Til sikkert at bli' ham der var talentet i går

Endt i tårene til sidst glemt med årene

Sådan går det, det hårdeste er når man forstår det

Borte fra det hele, sir' jeg er træt

Har dræbt tiden og gabt, dagene er blevet korte

Og jeg tror ik' på at nogen af os når det

Når at finde ud af hvad vi ik' ka' nå at ordne

Småproblemer overlever jeg at ordne

Eskapisme, jeg tror jeg vinder ved at sove det

Væk, drikker, gaber engang til

Skaber ubalance, drikker, dræber en chance

Grebet af angst til tider, bange for eksistens

Kvalme over det meste, pennen skriver rim imens

Eminent, rap-lyriker ik' en pestilens

Indadvendt som vi nu alle kan blive ind imellem

Noget i mig tror på det gode og formoder

Det hele ik' kommer ud på et sidespor, det' mildest sagt

Jeg lever ik' i nuet, jeg lever i perioder

Og jeg ka' ikke rykke mig med egen viljes kraft

Følg med mig, lad tankerne føre vej

Lad sanserne være guide, når verden står på stand by

Følg med mig, det hele hjælper når

Vi griber pennen og skriver poesi vi selv forstår

Alle ting omkring mig mister farve, hvisker tavlen ren

Øjeblikket sættes på pause travlt ind i dagligdagen

Jeg lægger mærke til hvordan det hele eksisterer

Havnet bag en følelse jeg skræmmes af at definere

Jeg har en trang til at forklare hvordan det hele fungerer

Jeg har en trang til mange ting men intet sker

Så jeg skriver poesi jeg selv forstår og mindes om

For dagene forsvinder inden jeg når at se den komme

Og inden vi når at se os om er det for sent at vende tilbage

For sent at sætte præg på andre ting end dem i dag

Dovenskaben slår mig men jeg orker ik' at kæmp' tilbage

Så jeg sidder her og tænker helt for mig selv og

Intet hænder, jeg rør jo ik' en finger

Men alligevel forventer jeg at tingene ændre sig før jeg forsvinder

Og jeg har en idé om det hele nok skal gå

Så længe man kæmper hårdt som få og tiden ikke går i stå

Men det er en fed løgn, det har historien lært os

Retfærdighed er en myte for dem der tror på kaos

I mange tilfælde burde vi lægge ordene bag os

I ren respekt for sandheden som om den tortureres

Men vi plabrer løs for meget ligegyldig snak og

Ord der flyder ud af munden straks, så

Røven går lige fra første år man kan forklare sig

Sætninger er til at gennemskue før de starter

Følg med mig, lad tankerne føre vej

Lad sanserne være guide, når verden står på stand by

Følg med mig, det hele hjælper når

Jeg griber pennen og skriver poesi jeg selv forstår

Et stille perspektiv på et verdsligt liv

For det' svært at give et bud på hvad Gud må udstå

I en moderne tid, hvor splid stadigvæk skabes på grund af ære

Men det må ha' været værre dengang med perserriget

Jeg lever i en mærkelig periode

Men forstærker min persona gennem kunsten og kærlighed

Og kærlighed til kunsten, mit hjerteblod

Den største løgn må være at man kommer længst med ærlighed

Siger ik' man skal snyde, bedrage, lyve, lave beskidte kneb

Sir' man ik' skal begrænse sig selv af det der er ilde set

Den kriminelle er tit ik' sin egen gerning værdig

Han fornægter og forklejner sin forbrydelse, fortrydelse

Vi står ik' inde for hvad vi gør, til tider

Og vi gør ik' hvad vi står inde for, men vi har meninger

Ihh hvor smukt, det' så flot og fint det

Hele skal nok gå så længe vi tænker godt om tingene

Rimene kommer direkte fra min tankestrøm

Jeg lukker op for det meste som en lampeånd

Hvis jeg' for hård at høre på så har jeg sikkert fået parginson

Det forklare ogs' hvorfor jeg ryster på både arm og hånd

Og hoved fordi du troede du kunne forklare mig hvorn'

Det hele fungere, du har en trang til mange ting men intet sker

Så nu sidder du her, sammen med mig og ser

Hvordan hvert øjeblik passerer, hvert øjeblik passerer

It is so easy to write poetry you understand yourself

You have probably done that yourself since you were eleven years old

However, things are changing

I go from being a kid who wrote away his inner world in ink for fun

To be the one who thinks about what awaits tomorrow

To surely become the one who was the talent yesterday

Ended in tears eventually forgotten over the years

That's how it goes, the hardest part is when you understand it

Away from it all, sir' I'm tired

Killed time and yawned, the days grew short

And I don't think any of us will make it

When to find out what we can't fix

Small problems I survive to fix

Escapism, I think I win by sleeping it

Away, drinks, yawns once more

Creates imbalance, drinks, kills a chance

Gripped by anxiety at times, afraid of existence

Nausea about most things, the pen writes rhymes in the meantime

Eminent, rap lyricist ik' a pestilence

Introverted as we now can all be in between

Something in me believes in the good and presumes

The whole thing doesn't get off track, to say the least

I don't live in the present, I live in periods

And I can't move by the force of my own will

Follow me, let your thoughts lead the way

Let the senses be your guide when the world is on standby

Stay with me, it all helps when

We grab the pen and write poetry we understand ourselves

All things around me lose color, the board whispers clean

The moment is paused busily into daily life

I notice how it all exists

Caught behind a feeling I dread to define

I have an urge to explain how it all works

I have a craving for many things but nothing happens

So I write poetry I myself understand and remember

Because the days disappear before I can see it coming

And before we look back, it's too late to turn back

Too late to make a mark on things other than those today

Laziness hits me but I can't bear to fight back

So I'm sitting here thinking all to myself and

No hands, I don't touch a finger

But still, I expect things to change before I disappear

And I have an idea about how it will all work out

As long as you fight as hard as few and time does not stand still

But that's a fat lie, history has taught us that

Justice is a myth to those who believe in chaos

In many cases we should put the words behind us

In pure respect for the truth as if it is being tortured

But we blabber on too much idle chatter and

Words flowing out of the mouth immediately, then

The ass starts right from the first year, you can explain yourself

Sentences are to be skimmed before they start

Follow me, let your thoughts lead the way

Let the senses be your guide when the world is on standby

Stay with me, it all helps when

I grab the pen and write poetry I understand myself

A quiet perspective on a mundane life

Because it's hard to give an idea of ​​what God must endure

In a modern age where discord is still created because of honor

But it must have been worse then with the Persian Empire

I live in a strange period

But enhancing my persona through art and love

And love of art, my heart's blood

The biggest lie has to be that honesty goes the furthest

Does not say that you should cheat, deceive, lie, do dirty tricks

Sir' man ik' must limit himself by that which is badly seen

The criminal is often worthy of his own deed

He denies and downplays his crime, regret

We don't vouch for what we do, sometimes

And we don't do what we stand for, but we have opinions

Oh, how beautiful, it's so beautiful and nice

It will all work out as long as we think carefully about things

The rhymes come straight from my train of thought

I shut up mostly as a lamp spirit

If I'm too hard to listen to, I've probably got Parkinson's

That also explains why I shake both my arm and hand

And head because you thought you could explain to me where

It all works, you have a craving for many things but nothing happens

So now you sit here with me and watch

How each moment passes, each moment passes