Kom Igen - Anders Matthesen, Kim Larsen

Gå din vej — du ser vel, jeg græder

Tåren triller ned af min kind

Nok er jeg en gammel plebejer

Men jeg har et følsomt sind

Kom igen

Kom igen

Kom, når syrenerne blomstrer, min ven

Og når det går imod forår igen

Kom, når engang jeg er blevet mig selv

Og hvis du ska' den vej alligevel

Kom igen

Kom igen

Sad og sang sørgmodige sange

Til vinden kom og visked' dem ud

Så dig gå forbi et par gange

Men hvor var du, da lyset gik ud?

Kom igen

Kom igen

Kom, når syrenerne blomstrer, min ven

Og når det går imod forår igen

Kom, når engang jeg er blevet mig selv

Og hvis du ska' den vej alligevel

Kom igen

Kom igen

Go your way — you see I'm crying

The tear rolls down my cheek

Sure, I'm an old plebeian

But I have a sensitive mind

Come again

Come again

Come when the lilacs bloom, my friend

And when it moves towards spring again

Come when once I have become myself

And if you're going that way anyway

Come again

Come again

Sat and sang mournful songs

Till the wind came and wiped them out

Saw you walk by a few times

But where were you when the lights went out?

Come again

Come again

Come when the lilacs bloom, my friend

And when it moves towards spring again

Come when once I have become myself

And if you're going that way anyway

Come again

Come again